Sønderbys første petanguebane blev anlagt i bylaugsregi i 1995.

Da der kom flere og flere der spillede petanque, blev der også spillet på grusstien ved banen.

I 2000 blev der anlagt en bane mere. 

29. marts 2000 blev Sønderby Petanque Klub etableret ved en stiftende generalforsamling. Birger Voss blev foreningens første formand.

Det var også Birger Voss der i 2001 arrangerede en meget succesfuld bustur til Frankrig for petanqueinteresserede. Dette satte for alvor skub i medlemsfremgangen.

Det gamle frysehus som tilhører bylauget, blev istandsat - og der blev mulighed for indendørsaktiviteter samt toiletforhold.

I 2004 blev der igen udvidet og banerne blev vendt, så der blev mulighed for 6 baner. Klubben blev medlem af DGI og kunne således deltage i amtsturneringerne for 6 mandshold. Dette har givet mange gode ture rundt i Nordsjælland.

Mange gæster har været på besøg og nydt vores smukke omgielser. Vi har også fået tradition for - på bylaugsfestdagen - at spille mod Østby Petanque Klub om en meget eftertragtet vandrepokal. 2 gange om året bliver vi inviteret til golfpetanque på strandengen i Bredvig - et meget hyggeligt og anderledes spil. Klubben har ca. 40 medlemmer. Nye medlemmer er altid velkommen - se fanen med træningstider.

Klubben har kugler for interesserede der har lyst til at prøve at spille petanque. Alle kan spille petanque - samværet og hyggen er i højsædet. Kom og prøv. 


unsplash